Vand og Varmeforsyning
Oversigt over vandforbruget i GF Birkelunden
Bebyggelsen forsynes med varme fra Taastrup fjernvarmeværk.Fra varmecentralen forsynes de enkelte blokke via nedgravede rør til indføringsskabet i de enkelte blokke med varme og varmt brugsvand,samt koldt vand.
I blokkene finder man indføringsskabene følgende steder:
Blok A: Ikke noget skab. Føres direkte ind fra varmecentralen.
Blok B: På gavlen ved hus nr. 240.
Blok C: På gavlen ved hus nr. 252.
Blok D: På gavlen ved hus nr. 264.
Blok E: På gavlen ved hus nr. 296.
Blok F: På gavlen ved hus nr. 298 og 312.
Blok G: På gavlen ved hus nr. 314.
Blok H: På gavlen ved hus nr. 328.
Blok J: På gavlen ved hus nr. 354.
Blok K: På gavlen ved hus nr. 372.
Varmecentralen er opbygget så den kan køre næsten fuldautomatisk, og der er således ikke tilknyttet en varmemester til bebyggelsen.
Det daglige tilsyn og kontrol af varmecentralen varetages af et medlem af bestyrelsen.
Blokventiler og afspærringsventiler
I gavlskabene i blokkene findes afspærringsventiler for koldt og varmt vand samt centralvarme.Disse må kun anvendes i nødstilfælde eller i forbindelse med reparationer af varmeanlæg eller vandinstallation i de enkelte boliger.Nøglen hertil er den samme som til fyrgården.
For Blok A er ventilerne placeret i varmecentralen.Husejerne i Blok A må i nødstilfælde rette henvendelse til et af bestyrelsesmedlemmerne.
I bryggerset i hvert hus findes afspærringsventiler for centralvarmen samt afspærringsventiler til lukning af koldt og varmt vand i bryggers og gæstetoilet. Lignende ventiler findes i køkkenet for lukning af koldt og varmt vand i køkken og badeværelse på l. sal.
Afspærringsventilerne ejes og skal vedligeholdes af den enkelte ejer, ligesom det påhviler den enkelte ejer selv, at vedligeholde radiatorer, radiatorventiler, toiletter, aftapningshaner og blandingsbatterier samt vaske- og opvaskemaskine. Eventuelt unormalt højt forbrug af vand eller varme, som skyldes defekter på førnævnte, påhviler den enkelte ejer.
Ved reparationsarbejder, som medfører at der foretages aftapning af centralvarmevand, skal bestyrelsen underrettes.
Målere
Samme steder som afspærringsventileme forefindes Brunata målere for koldt og varmt vand.
Forbrug indrapporteres automatisk online til Brunata. Følg dit forbrug her. Link til Brunata
Varme, varmt vand og koldt vand afregnes efter disse målere. Det er forbudt at afmontere eller gøre indgreb i disse målere. Kræver reparationsarbejder eller lignende at det er nødvendigt at afmontere målerne eller sker der ved uheld skade på målerne, skal bestyrelsen underrettes. Udgifter i den forbindelse vil blive pålignet den enkelte ejer.
Kloak og regnvandsbrønde
Det enkelte hus er ansvarlig for egne kloakrør frem til fælles rensebrønd/ledning. Til rensning af det interne kloaksystem forefindes en højtryksspuler, som kan lånes ved henvendelse til bestyrelsen. Ved forstoppelse i det fælles kloaksystem og brønde rettes henvendelse til kommunens tekniske forvaltning.
Regnvandsbrønde modtager blandt andet vand fra tagrender. Derfor skal husejerne jævnligt rense tagrender, da affald herfra ellers vil give forstoppelser i regnvandsbrøndene. Opmærksomheden henledes på, at store træers rødder kan vokse ned i kloakker og brønde.